Endnu en blog?

Det er altid skræmmende når man skal til at kaste sig ud i noget nyt. Især hvis man vælger at dele det med andre. Det er, undskyld mit sprog, fucking nervepirrende. Især hvis man som jeg altid har tænkt over hvordan det ville blive taget imod og hvordan folket ville tænke, hvis jeg udtrykte mig på en bestemt måde som ikke faldt i god jord hos dem. Det er altid skræmmende når man ønsker at udtrykke sig, uanset hvilken måde man gør det på, om det er fordi man skriver blogs, bøger, sang tekster, digte eller hvad det nu end kunne være, fordi det er en process man skal igennem. Det hele er super fedt til at starte med, så læser man det igennem igen og der har jeg en tildens til at syntes at det er noget værre lort jeg har skrevet, jeg vælger derfor at lægge det hele væk, når jeg så vender tilbage og læser det igennem igen, så kan jeg endnu engang mærke at mit hjerte er med mig. Fordi at man lægger så meget tid, energi og følelser i det man skriver, så vil man også gerne have at andre kan mærke det man har lagt i det.

Dette blogging univers er ikke noget nyt for mig, jeg startede min første blog da jeg var 21 år, uvidende og jeg havde ingen anelse om hvad jeg skulle bruge den til, jeg hygge skrev og fortalte om min hverdag osv. Ganske kedelig og uden form for indhold. Min blog nummer to startede jeg kort tid efter jeg havde deltaget i et reality program på Tv3, den var også ganske kedelig og havde nok heller ikke det store indhold. Jeg tror mere jeg gerne ville ridde på bølgen som alle andre gjorde, men det var ikke nok for mig, jeg stoppede derfor også denne blog, da jeg ikke følte at jeg havde hjertet med i det og jeg følte mig mere ”tvunget” til at lave en blog om mode og livstil, for det var jo sådan en blog de andre piger havde.

Hva’så nu? Hvad skal gøre denne blog interessant? Godt spørgsmål.. Svaret til spørgsmålet kender jeg ikke. Jeg ved ikke hvad andre syntes er interessant, eller hvad der muligvis kan falde i god jord hos læseren, men en ting ved jeg at jeg lige siden jeg startede min første blog som 21 årig, har elsket at skrive og mit hjerte lægger i at skrive om nogle dybere ting, nogle ting som giver mening, men også om ting som på ingen måde giver mening for mig. Ting som jeg ønsker svar på, eller ting som er soleklare for mig. Jeg vil skrive om mine tanke og de ting som lægger mit hjerte nært. Om min blog med tiden udvikler sig til nogle andre ting, det kan jeg ikke vide på forhånd..

Så derfor, har jeg besluttet mig for at skrive igen. Ikke fordi jeg keder mig, ikke fordi at jeg tror at jeg er journalist, psykolog, terapeut, supermand, verdens mand eller noget helt 10. Nogle vil elske det jeg skriver, andre vil hade det. Nogle vil sikkert blive stødt, andre kede af det eller sure, eller tænke at jeg hverken har ret eller kan tillade mig at skrive omkring visse emner, og det er helt okay, for det er min blog. Hvis man ikke kan lide lugten af bageriet, er man velkommen til at købe brød et andet sted! 😉

Jeg kommer til at lukke op for nogle af mine dybeste tanker og det er pisse hamrende skræmmende, men jeg kan simpelthen ikke blive ved med at leve i skyggen af frygt.

Jeg springer ud i det! Det er nu eller aldrig! Enten så flyver jeg, eller så falder jeg og hvis jeg falder, så rejser jeg mig igen!

Vi skrives,Facetune

Reklamer