Jeg elsker…. Mig selv!

The minute you learn to love yourself, you wont want to be anyone else, dette var et quote jeg tidligere postede på Facebook. Jeg hørte det i en takke tale Rihanna, holdte til et award show, og det ramte noget i mig med det samme, for det er sådan jeg har det. Jeg har virkelig ikke lyst til at være andre end mig selv. Jeg elsker mig selv.

At elske sig selv er ikke på den der overfladiske måde hvor du kigger dig selv i spejlet og tænker du er guds gave til alle og virkelig føler den. Haha… Det er en følelse. En følelse af selv kærlighed. En følelse der gør at du føler at uanset hvordan andre folk har det med dig, så er du cool, for hvad andre har at sige omkring dig, har intet med dig at gøre.

Jeg er hverken psykolog, psykiater terapeut eller noget helt fjerde. Jeg er et menneske. Et menneske som har haft en del opture og nedture, jeg har fået en del ”tæsk” på min rejse igennem livet, men jeg har børstet slagene af mig, rejst mig og kommet videre, for derefter at få ”tæsk” igen og derefter igen rejst mig og børstet det af mig igen. Jeg har arbejdet en del med mig selv, min fortid og alle mine følelser omkring den og de mennesker som evt. Har været en del af dette.

Jeg har lært at tilgive, jeg er ikke typen der bærer nag og jeg har en dyb forståelse for hvordan og hvorfor tingene er sket som der er og hvad det har udviklet sig til at være.

Jeg har på min 27 årige lange rejse igennem livet, været igennem kæreste sorger, depression, stres, følelsen af ensomhed, svigt, flere kæreste sorger og skuffelse.

Men jeg bærer ikke nag. Jeg har tilgivet og jeg er kommet videre. Jeg tilgav ikke for det andet menneske skyld, men for min egen. For så længe jeg holdt fast i fortiden, så ville jeg aldrig komme videre.

Jeg bildte mig selv ind at jeg vidste hvad jeg var værd, men alligevel lod jeg folk træde på mig og udnytte mig. Jeg lod folk tage min godhed for min svaghed og hver gang jeg endte jeg med at stå tilbage med en nar hat på og jeg følte gang på gang at jeg stod på en scene med en hat på hvor der stod IDIOT på med store bogstaver og at publikum sad på rækkerne og pegede fingre af mig og grinede af mig. For hver gang jeg fik den følelse, lukkede jeg mere og mere i. For at beskytte mig selv og for ikke at lukke andre mennesker ind i mit liv. For så længe at jeg holdt dem på afstand, så kunne de ikke komme ind under huden på mig og jeg ville derfor ikke ende på scenen med idiot hatten på.

Et usundt mønster udviklede sig og det jeg egentlig ønskede i mit liv udelukkede jeg. Kærlighed og dybe forhold. Dette mønster blev ved indtil at jeg mødte denne fyr. jeg så noget til ham over en periode og jeg blev rent faktisk blev glad for ham. Han ringede en dag til mig efter nogle uger fra hinanden og fortalte hvordan han havde det med mig og mente at jeg var kvinden for ham og at vidste at han havde været en idiot overfor mig, jeg tilgav ham. På det punkt for min egen skyld men også for hans skyld. Vi så derfor hinanden igen. Nogle dage efter talte vi sammen igen og tonen var en helt anden. Jeg var fuldstændig uforståelig over for ændringen af hans opførsel og da han slutter af med at sige at han havde sagt de ting han havde sagt var fordi at så fik han netop det han gerne ville have fra mig. Normalt ville det have været som at få en kniv stukket i hjertet, men for mig var det en øjenåbner. Jeg vidste i det øjeblik at jeg elskede mig selv. Vi sluttede kontakten med det samme og har ikke talt sammen siden. Jeg hader ham ikke, tværtimod. Jeg er taknemmelig. Taknemmelig for at han ved sin utrolig dårlige opførsel overfor mig fik mig til at se at et menneske som ham ikke fortjener et menneske som mig. Jeg ved hvad jeg er værd og jeg ved at jeg er et godt menneske som ikke fortjener at blive behandlet så respektløst.

Jeg har efter det brugt meget tid på at arbejde med mig selv og lære mig selv bedre at kende for hver dag der går. Jeg føler at jeg er vokset personalemæssigt ekstremt meget på virkelig kort tid. Fordi at det er vigtigt for mig. Min første prioritet er mig selv.

Jeg føler at jeg på nuværende tidspunkt ser folk på en anden måde, med fornyet energi, med glæde og jeg føler glæde i min hverdag. Min attitude og holdning til andre mennesker har ændret sig og jeg bruger så lidt tid på drama og situationer som bringer negativitet i mit liv som overhovedet muligt.

For mig, handler livet om at leve i nuet og om at leve et liv så positivt som muligt. Jeg vil se muligheder og ikke begrænsninger. Jeg vil elske. Jeg vil elske mig selv, min familie, mine veninder, mine kammerater og med tiden en kæreste. Jeg vil have oplevelser, jeg vil være i fred med mig selv, og jeg vil blive ved med at gøre gode ting for mig selv. Jeg vil pleje min krop og mit sind og være den bedste version af mig selv.

Jeg er ikke perfekt og bliver det aldrig perfekt. Men hvem er egentlig også det. Jeg ønsker virkelig at alle enten elsker sig selv eller i hvert fald vil gøre et forsøg på at se deres værd. Mit syn på livet har ændret sig og jeg ønsker for alle at opleve denne dybe kærlighed for dem selv.

Happy sunday ❤

XxIMG_1710

Reklamer

Der er noget galt!

Denne verden er dybt forskruet og jeg er målløs. Her forleden fangede jeg min lille niece på 6 år i at tage lipgloss på, det får hun lov til at lege med engang imellem, men derefter bad hun mig at gå fordi at hun skulle tage en selfie. Jeg kunne selvfølgelig ikke holde mig væk, og det var som at se mig selv, tage et selfie. Hun lignede et lille voksent menneske.

 

Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde. Til dels syntes jeg det var yderst morsomt, men samtidig havde jeg mest lyst til at tage hende, omfavne hende og bede hende om aldrig at blive voksen. Tiden flyver afsted, og jeg føler at det var i går at hun tog sine gummistøvler forkert på og at hun ikke kunne sige Moster, så det blev til Mosti i stedet.

 

IMG_2343

 

 

FullSizeRender

 

Men hele situationen fik mig til at tænke. Tænke over hvilke forbilleder vi kvinder er for de her små piger som en dag også vokser og bliver til voksne kvinder. Hvilke værdier er det vi gerne vil opdrage de her piger med.

 

Vil vi virkelig gerne være de forbilleder der lærer dem at de ikke er smukke uden dullegrej? Eller vil vi gerne opdrage dem til at have det godt med dem selv både med og uden make-up?

 

Jeg oplevede for kort tid siden i en gruppe jeg er medlem af på Facebook som handler om make-up og tips omkring Make-up, der var en pige som havde lagt et billede op af sig selv, hun ville gerne have feed back på hendes make-up. Hun afslutter med at skrive at hun er 10 år gammel, så folk skal lige bære over med hende.

 

Jeg tabte kæben.. Bogstavelig talt.. 10 år og feed back på make-up? Ikke nok med det, kommenterede flere af de kvinder som var en del af gruppen opslaget med om hun ikke liiiige skulle have plukket hendes øjenbryn til? Der væltede jeg nærmest ned af stolen og fik min kaffe galt i halsen.. The fuck? – Jeg troede nærmest ikke mine egne øjne. Jeg kunne ikke lade vær med at tænke ”skrev du virkelig lige det”? – Men det gjorde de, og de mente et dybt seriøst. Det var ikke til at fatte. Der nu også en del som skrev at hun var smuk som hun var og hun ikke skulle gøre noget ved hendes bryn. Administratoren af gruppen, blev ved med at slette de ”positive” kommentarer og derefter skrive at alle kommentarer der ikke var relevante for opslaget ville blive slettet og at vi skulle forholde os til spørgsmålet.

 

Der fik jeg psykose og en hjerneblødning på samme tid.

 

Det kan simpelthen ikke være rigtig at vi som voksne kvinder ikke kan stå op for og forsvare vores små kvinde mennesker, beskytte dem og fortælle dem at de er smukke som de er. Med sammenvoksede øjenbryn eller ej.

 

IMG_1981

 

 

IMG_1982

 

Tænk hvis der var nogle der havde sagt det til hendes datter. Jeg ved præcis hvordan jeg havde reageret hvis der var nogle der havde oplyst min datter om hvordan hun skulle se ud. De havde fået en opsang fra de varme lande og en F finger med på vejen. Det ville skære dybt i mit hjerte hvis folk talte sådan til min datter.

 

Jeg bliver edder gal i skralden, måske er det bare mig der er emsig, men jeg syntes at vi har et ansvar. Et ansvar at de små mennesker som skal gå i vores fodspor lære at vokse op med nogle smukke og sunde værdier. At de vokser op og lærer at elske dem selv for hvem de er og hvordan ser ud og ikke for hvad make-up gør ved dem eller for at få et andet menneske til at kunne lide dem.

 

Jeg forstår at der er forskel på at få lov til at lege, udklæde sig og gå rundt i sin mors stilletter, det gør alle små piger, de ser op til deres mødre og alle andre kvinder i deres liv, men der må være en grænse mellem leg og til at de i en alder af 10 år skal have bekræftet deres make-up af en gruppe kvinder som intet bedre har mellem ørene end at kritisere en 10 årig!

 

 

Hvis jeg en dag er så heldig at få mine egne børn, så vil jeg kæmpe med ild og sjæl for at de forbliver børn og forbliver barnlige så længe som muligt. Børn har for travlt og er for ivrige efter blive vokse. Det er sørgeligt.

 

Xx